lørdag den 15. december 2012

Genbrugs adventskrans

Den store kasse mos, som jeg havde gjort mig stor umage med at fragte hjem fra ødegården i Sverige, var dybfrossen og dækket af 20 cm. sne da jeg skulle bruge det til adventskransen...derfor måtte jeg tænke lidt alternativt i en fart (- fordi jeg var i sidste øjeblik, som sædvanlig...) og fik den idé at tage min store gren/lav/mos krans og bruge den. Den fik fire gamle lyseholdere til kronelys i, og hjerter af gammelt gulnet papir. Og så lidt bling lametta.. Voila - genbrug fra ende til anden. Mos og lav er lige så kønt når det er "gammelt", heldigvis. Jeg er rigtig glad for at jeg blev tvunget ud i noget alternativt. Det lærer man altid noget af! Nu skal jeg bare finde ud af at patinere sølvlamettaen - så er jeg godt tilfreds.


onsdag den 12. december 2012

December morgenstund har guld i mund

Jeg bliver fuldkommen salig om morgenen når solen står op over det snedækkede landskab. De blå timer er de smukkeste, synes jeg. Det blå lys er magisk og stearinlys er et must :-)


 Legehuset med guldsne på taget...

Og spillet i lysekronen er ekstra fint i den lave vintersol

tirsdag den 11. december 2012

Lussebullar...


I vores fantastiske broderland bager svenskerne Lussebollar (Lussekatte) i december. Smager som brioche, bare bedre, fordi de har safran i, som gør dem lækre og gule. Fiberindholdet er jo nok begrænset, men hvad pokker, det er jo kun jul een gang om året :-)
Kristin som blogger på "I Mitt Paradis" har i år brugt denne opskrift: LUSSEBULLAR. Velbekomme!

PS: Lusse er iø diminutiv af LUCIA....som jo er kæmpestort og vigtigt i Sverige.

søndag den 2. december 2012

Roser i december

Rose i sne...


Lige uden for køkkenvinduet, på den sydvendte væg, har roserne det godt. Det har brændenælderne også, men det taler vi ikke så meget om...
Det milde vejr har gjort at der stadig er masser af roser, og knopper og skud...jeg HÅBER ikke rosen fryser tilbage igen igen. Men i guder hvor er det smukt med sne!

mandag den 26. november 2012

Jane og John Doe...

Kender du noget til ægteparret her? Her og Fru Peberkage... Har fundet dem i en kasse gammel julepynt - men er de gamle, eller er de fra Føtesk?


torsdag den 22. november 2012

Gammelt nodepapir

Jeg finder mange mange ting når jeg er ude og købe ind til butikken. Gammelt nodepapir hænger bare IKKE på træerne, så jeg har kun kunnet finde til husbehov af det. De der gulnede nodeark, med sirlige noder og smuk grafik, og helst også med lidt patina, og gerne med flossede kanter....lovelovelove. Man kan bruge det til uendelig mange kreative ting. Nu har jeg heldigvis fundet en pæn stak gamle noder, så nu har jeg i bogstaveligste forstand så meget at jeg kan sælge af det. Heldigvis.

onsdag den 21. november 2012

Elg gevir

Elg gevirer fra Sverige er EKSTREMT dekorative. Lige nu arbejder jeg med at lægge dem på hylden i netbutikken. Har faktisk mest lyst til selv at beholde dem alle og lave en hel væg med dem...